Vores vision er at være Danmarks førende entreprenør - kundens og medarbejderens førstevalg - inden for byggerelaterede tjenester og projektudvikling.
I en verden, hvor det ofte handler om at tænke nyt og handle hurtigt, vil der blive begået fejl. For os handler det ikke for enhver pris om at undgå problemer, men om at tage ansvar for og håndtere dem, der måtte opstå. Vi tror på åbenhed i alle forhold. Det er bl.a. derfor, vi har valgt at lægge alt, hvad der bliver skrevet om os i pressen ud på siden her.
Vi tænker på vores fælles miljø i alt, hvad vi foretager os. Vi var den første danske entreprenør, der blev miljøcertificeret og vi optimerer materialeforbrug, genbrug af affald og udarbejdelse af kvalitets- og miljøplaner på byggepladserne.
Vores mål er at have byggebranchens:
mest tilfredse kunder
bedste og mest motiverede medarbejdere
højeste standard for sikkerhed og arbejdsmiljø
højeste indtjeningsmarginaler
Vores forretning afhænger af, at kunderne får lyst til at bruge os igen og måske ligefrem anbefale os til andre. Som kunde vil du derfor opleve, at vi er meget bevidste om, at vi lever af tillid og fokuserer på at gøre dig tilfreds. Vi gennemtænker sagen, før vi lover noget, for har vi givet et løfte, gør vi alt for at holde det.
Det er medarbejderne, der formidler Skanskas særlige kvaliteter. Vi fokuserer på at styrke de fælles værdier og mål og samtidig udvikle den enkelte medarbejders talent og kompetencer.
Vi vil aldrig acceptere, at en medarbejder kommer til skade på arbejdspladsen. Vi har sat fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø og med vores arbejdsmiljøpris belønner vi frontfigurerne på området.
|